Jyllands-Posten interviewer Gitte Broeng om Frøken Klokken

Jyllands-Posten_interview

Jyllands-Postens David Jacobsen Turner har lavet et meget fint interview med Gitte Broeng om debutromanen Frøken Klokken. Herunder er et kort uddrag.

 

REJEMADDER, DUS-DRIKKERI og TEKNOLOGISKE MIRAKLER

af David Jacobsen Turner

Interview: Som barn var Gitte Broeng sært fascineret af Frøken Klokken, fordi hun på én gang var menneske og maskine. Nu har hun vakt stemmen fra fortiden til live i en roman om ingeniørkunst, kønsroller – og tid.

Virkeligheden overgår som regel fiktionen med flere længder, når det gælder små, vidunderlige detaljer. Også når man læser om nytårsdag 1894, hvor danskerne skulle sætte urene 9 minutter og 41 sekunder
frem for at standardisere tiden med vore nabolande.

Forud var gået en længere proces med at få styr på den pokkers tid. Før jernbanens tid blev kirkeurene indstillet efter solen, hvilket medførte, at der var tidsforskelle lokalt i Danmark. ”Når klokken var tolv middag i København, og københavnerne satte sig til bords, gik der cirka et kvarter, inden ripenserne gjorde det samme,” som der står i Gitte Broengs nye roman ”Frøken Klokken”.

Da togene kom, var det selvsagt upraktisk med lokale tidsforskelle, og københavnsk middelsoltid blev ophøjet til fælles dansk tid. Flere år senere, efter nogen tøven, tog man så det sidste skridt og tilsluttede sig den internationale konvention om tidszoner. Det blev vedtaget ved lov, at danskerne skulle de famøse små ti minutter længere frem i tiden.

»Tid er jo i høj grad en konstruktion,« siger Gitte Broeng. »Selvfølgelig har vi døgnets rytme, årstiderne og vores eget liv, hvor vi fødes og ældes, og det er jo også tid. Men det her med at udmåle den er et moderne fænomen, som hænger sammen med moderne kommunikation og transport. Tempoet steg i 30’erne, der blev behov for at kende tiden meget mere præcist, og siden er det jo kun blevet værre,« ler hun.