Mai Jia

Mai Jia

Foto: Grayhawk Agency

Mai Jia (f. 1964) er tidligere kinesisk militær efterretningsagent, født i provinsen Zhejiang i det sydøstlige Kina. Han begyndte at udgive fiktion i 1986 og har siden slutningen af 1990’erne ernæret sig som journalist og forfatter. Sit store  gennembrud fik han med bestsellerromanen, der har fået den engelske titel DECODED (udkommet på Penguin).  Den udkommer på MØLLER med titlen AFKODET til efteråret 2015.

AFKODET er historien om det semiautistiske matematiske geni Rong Jinzhen, der som stor dreng bliver udvalgt af den kinesiske spiontjeneste rekrutteret til at bryde hemmelige militære koder, og som langsomt fortæres i koldkrigens destruktive fædrelandskærlighed.

Mai Jia anses for at være en af Kinas betydeligste, eksperimenterende litterære eksponenter for det opbrud og de kulturforandringer, som det kinesiske samfund gennemlever i disse år.