Anmeldelse: Om tidsrejser og rettidig omhu

FrkKlokken

Weekendavisens Nanna Goul anmelder Carl-Henning Wijkmarks Vi ses igen i næste drøm. Her kan du læse et uddrag:

 

 

Om tidsrejser og rettidig omhu

“(…)

Der er noget grangiveligt poesk over hele denne lille, fine roman, hvor udgangspunktet er absurd, men tankerækkerne rationelle. Vi ses igen i næste drøm er på mange måder en gådefuld lille sag, hvor logikken er den, man kender fra en drøm.

Efterhånden som romanen skrider frem, bliver flere af de mystiske elementer dog om ikke klare, så i hvert fald mindre mystiske.Den umiddelbart irrationelle besættelse, som professoren pludselig får af den arkæologiske udgravning i Valencia, giver pludselig mere mening, når man (langt senere) får at vide, at udgravningens store fund, en kvindebuste kaldet La Dama de Elche (som faktisk eksisterer), minder ham om hans mor. Pludselig dæmrer det også, hvorfor han har opsøgt og stalket den unge guvernante Marika. Det er hans mor! Der endnu ikke har født ham!

(…)

Vi ses igen i næste drøm er en suggestiv roman, der med sin drømmende pragmatik er en sær fornøjelse at læse. Ikke mindst fordi Carl-Henning Wijkmark skriver så elegant på en klassisk måde, der vitterligt minder om en anden tid. Her behøver man nok ikke at ty til tidsrejser for at finde en forklaring – forfatteren er født i 1934 – selv om det da ellers nok kunne give en tiltrængt fornyelse af den selvbiografiske skønlitteratur (slut med alle de udredninger af barndom og forældreopgør, nu handler det om fiktionsfri tidsrejser!).

(…)”